Fødselsforberedelse
Fødselsforberedelse på dine vilkår.
Fødselsforberedelse hos Din Graviditet starter altid med at I køber adgang til en undervisningsfilm af 3 timers varighed.
Denne kan I se hjemme når det passer for jer og i jeres eget tempo.
Måske har du ikke lige tænkt over det, men din graviditet og den kommende fødsel er en unik mulighed for personlig udvikling for både dig og din partner.
Fødselsforberedelsen hos Din Graviditet giver jer det bedste afsæt til det lille nye barn og til jeres nye liv som forældre – uanset om det er første eller femte barn.
Med den rigtige fødselsforberedelse undgår I at blive overrumplet og risikere at føle jer lidt som tilskuere til graviditeten og især til fødslen.
Det er min klare erfaring, at I næsten altid ville kunne tage hjem efter fødslen med den bedste fødselsoplevelse og dermed et fantastisk afsæt for jeres nye forældreskab. Også selvom fødslen for eksempel skulle ende med et akut kejsersnit. Det forudsætter bare, at I allerede i graviditeten har fokus på både den mentale og praktiske forberedelse, og hvor I med faglig vejledning på forhånd får afstemt forventninger og klarlagt hvad, der er succes og fiasko.
Det er bevist, at forberedelse er med til at påvirke parrets fødselsoplevelse positivt og reducere frekvensen af både medicinske og instrumentale indgreb.
Digital fødselsforberedelse er en tre timers kursus-film.
Det er udviklet af jordemoderen bag ”Din graviditet” og er professionelt produceret.
Den er opdelt i kapitler, der tilsammen forbereder jer med alt I skal vide om den kommende fødsel.
Hvis I efterfølgende har behov for opfølgning kan disse tilkøbes. Her kan vi tage hånd om lige præcis de behov eller ønsker I måtte have. I vælger om opfølgningen skal være ved fremmøde i klinikken, telefonisk eller online.
I filmen vil I få alt den grundlæggende information og læring der er behov for, for at føle jer godt klædt på til den kommende fødsel.
Emner
Graviditetens afslutning og fødslens start
Fødslens faser
Nervesystem og hormonsystem
Smerteteori
Bevægelse under fødslen
Vejrtrækning
Afspænding
Den mentale fødsel
Komplikationer og udfordringer
Smertelindring
Partnerens rolle
Når I har set filmen de gange I har brug for, skal I vurdere om I har behov for yderligere.
Det kunne fx være nogle emner I har behov for at komme endnu mere i dybden med.
Det kan også der er noget særligt der er gældende for jeres graviditet eller kommende fødsel, der skal tages hensyn til. Og det kan også være I har brug for at komme forbi og blive instrueret i fx Vejrtrækning og afspænding.
Det er fuldstændig op til jer hvad jeres behov er.
For nogle er filmen nok i sig selv til at føle sig klædt godt på og tryg ved den kommende fødsel.
For andre kan der være behov for yderligere. På den måde får I lige præcis den fødselsforberedelse I har brug for og tilpasset jeres behov.
Digital Fødselsforberedelse
Opfølgningssessioner á 30 minutters varighed; 300,- kroner/session
(Tilskudsberettiget ved fremmøde, hvis den gravide er medlem af Sygesikring Danmark)
Digital fødselsforberedelse skabte ro
marts 9, 2024
Christinas digitale fødselsforberedelse ændrede min frygt for fødslen til, at jeg nu, som førstegangsfødende, føler mig rolig og er klar til at tage det, som det kommer. ...
Særligt positive affirmationer, en ve ad gangen og vær åben for, hvad der sker, er ting jeg har taget med mig. Christina er meget rolig i sin fremtoning, du kan springe frem og tilbage samt tage det i dit eget tempo. Det har jeg og min kæreste haft glæde af, så vi kan godt anbefale kurset.
Online fødselsforberedelse som kan betrygge enhver fødende
april 4, 2024
Jeg kan varmt anbefale online fødselsforberedelse hos DinGraviditet. Christinas tilgang og formidling er super god og som førstegangsfødende er jeg meget mere tryg ved den kommende fødsel. ...
Kurset kommer hele vejen rundt omkring fødslens forskellige faser og der er helt konkrete redskaber og teknikker som enhver fødende og fødselshjælper kan bruge. En stor fordel med dette kursus er at det er online og du har adgang til det i 200 dage og dermed kan gå tilbage og gense specifikke afsnit. Kurset har det hele og kan på det kraftigste anbefales.
kæmpe anbefaling fra en andengangsfødende
marts 22, 2024
Som andengangsfødende havde jeg ikke troet, at jeg ville få gavn af en omgang fødselsforberedelse men det var rigtig rart at få frisket de forskellige teknikker op og fødslens mange faser. ...
Christina har den blideste og mest behagelige stemme, man bliver virkelig opslugt uden at det bliver kedeligt.
Jeg elsker, at kurset bliver tilgængeligt i 200 dage efterfølgende så man selv kan gå tilbage i det hvis man vil se det ekstra eller have nogle bestemte emner opfrisket.
Kæmpe anbefaling fra en andengangsfødende😍
Favner bredt!
marts 6, 2024
Jeg har fulgt DinGraviditets online fødselsforberedelseskursus, og må sige at jeg er meget tilfreds!
For det første
...
Hele konceptet med, at man selv kan styre hvor og hvornår man ser videoen har passet utrolig godt for os. Vi har set et kapitel ad gangen på fjernsynet i stuen. Et kapitel ad gangen gjorde det nemt at følge med, så vi fik det hele med. At se det på fjernsynet i stuen var behageligt, og nærmest lige så hyggeligt som at sætte en god fredagsfilm på.
For det andet
Christina har en utrolig behagelig stemme og stemmeføring. Hun formidler emnerne i videoen præcist og fremstår enorm troværdig. Hun formår at fortælle alt det der skal fortælles. Hverken for meget eller for lidt.
For det tredje
Opbygningen af forløbet er velorganiseret. At starte ud med den helt basale teori om de fysiske faser i fødslen og senere bevæge sig videre over i vejrtrækningsteknikker og den mentale forberedelse fungerer flydende og godt. Selvom vi sprang kapitlet med komplikationer over, så er det rigtig godt at det er med. Ligeledes at en gennemgang af en fødsel med kejsersnit bliver medtaget viser hvor bredt kurset rækker.
Værd at vide
Fordele
Selvom alle graviditeter og fødsler er unikke, er der alligevel en del af læringen, der er den samme fra gang til gang.
…
Jeg har afholdt fødselsforberedelse både på hold og individuelt, og baseret på erfaringerne herfra har jeg derfor udviklet et digitalt kursus som både giver jer alt den nødvendige viden og kunnen, men også tager højde for jeres individuelle behov og ønsker.
I kan nemlig tage kurset i jeres eget tempo og lige når det passer for jer, hjemme i jeres vante omgivelser
Til de opfølgende sessioner vil vi sammen arbejde med jeres individuelle behov eller ønsker eller tage emner op fra kurset som I har brug for at drøfte.
Praktiske forhold
I har adgang til kurset i 6 måneder.
I kan se kurset så mange gange, I måtte have behov for eller blot se enkelte kapitler igen, når I f.eks. arbejder hjemme …
Kurset er på dansk, opdelt i kapitler og med danske undertekster.
Tilkøb
Der kan tilkøbes opfølgningssessioner á 30 minutters varighed. Det kan enten være ved fremmøde i klinikken i Bagsværd, telefonisk eller online.
…
Her lærer I at bruge rebozoen som værktøj i graviditeten og under fødslen.
Undervisningen vil være for jer som par og kan derfor også tilpasses jeres individuelle behov.
Rebozo-workshoppen vil med fordel kunne bookes sammen med en eller flere opfølgnings-sessioner, hvis I skulle have brug for det.
Her kan du se klip fra
digital fødselsforberedelse.
Mit navn er Christina Maltby, og er uddannet jordemoder siden 2013.
Min passion er at støtte og vejlede gravide og deres partnere gennem graviditeten med udgangspunkt i og fokus på de behov og ønsker der måtte være.
Jeg prioriterer tid, tillid og tryghed og giver dig og din partner det, der skal til, for at sikre et positivt graviditetsforløb og klæde jer bedst muligt på til den kommende fødsel og forældreskab.
